blog_image

Gulvbelægning | 9 fundamentale punkter med viden inden du vælger gulv

 

 

Hvordan får du overblik over de forskellige gulvbelægninger?
 

Du har sikkert stået med tanken masser af gange. Du skal have nyt gulv, men du har absolut ingen ide om, hvor du skal starte, og hvad for en gulvbelægning du skal lede efter.

Det hele føles uoverskueligt, og du kan slet ikke finde rundt i de forskellige gulvtyper. 

Med denne blog giver vi dig et let og udførligt overblik over, hvor du skal begynde, og hvor flotte og æstetiske de mange forskellige gulvbelægninger kan være.
 

Hvordan er et typisk gulv opbygget?
 

Man kan egentlig opdele gulvopbygning efter deres konstruktion og opbygning i to hovedtyper. Nemlig bærende gulvbelægninger og ikke bærende gulvbelægninger.

Heraf kan nogle af de bærende gulvbelægning eksempelvis være trægulve som er lagt på strø, eller trægulve lagt på trebjælkelag. Herimod kan ikke bærende gulve eksempelvis være sømmede gulve eller fugefrie gulve.
 

Bærende gulvbelægninger
 

Et bærende gulv er ofte en gulvbelægning af trægulv i form af massive planker, brædder eller stavparketter. 

Gulvbrædderne kan bære sig selv, samt vægten af møbler, personer eller andet, og kan derfor ligge på strøer eller bjælker.

Derfor overføres belastningen netop til de underliggende strøer eller bjælker og dette gør at det bærende gulv kan holde til mere end man egentlig tror.

Både strøer og træbjælkelaget giver gode muligheder for varme og lydisolerende materialer at blive gemt i hulrummet under trægulvet. Herudover kan hulrummet også bruges til varme- og el-installationer.


Ikke-bærende gulvbelægninger
 

Ikke-bærende gulvbelægninger kan ikke bære sig selv eller vægten af møbler og personer. Derfor er der krævet et undergulv, der kan bære og fordele vægten.

Et undergulv kan enten være af beton eller anden form for gulvplade af træfiber, plade eller planke.

Et ikke bærende gulv kan eksempelvis være lamelplank eller lamelparket, som er et tyndt lag træ limet på en spånplade, der samles som not og fer, et bøjlesystem eller et kliksystem.

Not og fer: (eller pløjet-samling) er teknikken som er mest kendt til at forbinde to stykker træ, eksempelvis brædder.
 

Hvad er et svømmende gulv?


Et svømmende gulv er et gulv, hvor det øverste lag af gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellemlag. Dette mellemlag er elastisk, så gulvet uden problemer frit kan bevæge sig (og svinde eller udvide sig) i forhold til underlaget.

Det elastiske Mellemlag i et svømmende gulv er med til at dæmpe trinstøj, da lyden ikke så nemt forplanter sig til de omliggende konstruktioner.
 

Hvilke typer af stengulve findes?
 

Der findes utallige gulvbelægninger på kryds og tværs af hinanden, men for at du kan få et bedre overblik, kan vi starte med at opdele stengulvene på den her måde:

Flisegulv bestående af mange forskellige aflange fliser

Støbte gulve:

  • Beton
  • Epoxy
  • Terrazzo
  • Asfaltbaserede gulve

Klinke- og stengulve:

  • Fliser/klinker
  • Natursten
  • Stenfliser

 

Hvilke typer trægulve findes?
 

Overordnet set findes der tre typer trægulve, som yderligere har en masse undertyper.

Udover undertyper findes der selvfølgelig også en masse forskellige træsorter. I denne guide vil der dog blive fokuseret på de tre overordnede trægulvstyper.

Plankegulv består af massive planker af mange forskellige træsorter. Plankerne kan som regel have forskellig bredde og tykkelse, men er tit store og massive.

Parketgulv består af mindre stave og kan være lagt i forskellige mønstre, som eksempelvis ruder eller sildebensparket. Disse parketgulve findes både som massivt parket og parketlamel.

Lamelgulv som er den sidste af de overordnede trægulvstyper er opbygget af flere lag, hvilket typisk vil være tre. Nederst starter man med et tyndt lag, herefter en tykkere kerne og øverst den ønskede træsort.

Der er nogle gulvprodukter, som har en speciel udfræsning, så man med et klik kan låse brædderne sammen, så gulvet ikke behøver lim for at kunne lægges.

For en gulvlægger er det typisk lettere og hurtigere at lægge et gulv med klik end et gulv med fer og not, der skal limes.

Alle trægulve kan naturligvis også overfladebehandles på flere måder, hvilket du kan læse om under lakering af gulv eller gulvbehandling.
 

Hvad er et laminatgulv?
 

Laminatgulv består af en spånplade eller et lamineret bræt, hvor der er klæbet tykt plastfilm på - deraf navnet laminat kommer af.

 

Plastfilmen har typisk et fotoprint af et mønster, så det ligner et andet materiale.

Man ser ofte dette fotoprint, der til forveksling ligner forskellige træsorter, parketgulv, klinkegulv eller fliser. Derfor er det også et utrolig populært valg, da det netop kan efterligne andre æstetiske gulvtyper. 

Laminatgulve kan hverken slibes, lakeres eller blive behandlet på anden måde. Det er til gengæld slidtstærkt og utrolig rengøringsvenligt.
 

Hvad er linoleumsgulv?
 

Linoleumsgulv eller rettere linoleummet i gulvet er lavet af mange forskellige naturprodukter. Gulvet fås i forskellige tykkelser og med forskellige bagsider, der eksempelvis kan være trindæmpende.

Herudover findes det i mange mønstre og farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Linoleummets kendetegn er, at det er tyndt og elastisk og lægges som baner eller i eventuelle fliseformater. Linoleum har også den fordel, at det regenerer sig selv pga. det store indhold af linolie i gulvet.

Det skal dog behandles korrekt. Du må ikke give gulvet nogen form for overfladebehandling, der gør, at gulvet ikke kan ånde, da det ikke må lukkes af. Det må godt slibes og vokses, eller vaskes med vand og almindelig sæbe.

Alle rengøringsmidler med en pH-værdi over 9,0 må dog ikke bruges, da det kan ødelægge gulvet.
 

Hvad er vinylgulv?
 

Vinylgulv, som er et af de sidste gulvbelægninger vi skal kigge på, er lavet af et kunstprodukt af blødgjort plastik, der ligesom linoleum er tyndt og elastisk.

Det findes også i mange forskellige farver og mønstre og kan ligges, ligesom linoleum, som baner eller fliser.

Med vinyl er det en god ide at få en certificeret gulvlægger på opgaven for at sikre tætheden i gulvet. Det er vigtig, at vinylgulvet er tæt, da det tit kan blive lagt i vådrum som eksempelvis badeværelset.

Det er derfor meget vigtigt at dette gøres rigtig, så man undgår skimmelsvamp eller andre skader.


Hvilken gulvbelægning skal du vælge?
 

Alt i alt handler det egentlig om, hvad du er mest til, når du skal ud og kigge på de forskellige gulvbelægninger.

Vil du have en lidt billigere version men stadig et flot æstetisk look, så kan du eventuelt gå efter vinyl- eller linoleumsgulvene.

Men hvis du derimod ønsker det rene og "ægte" look af træ, sten, fliser eller beton, så er det helt klart, det du skal gå efter. 

Så tøv ikke en kende! Vi har nemlig de helt rigtige fagmænd til din opgave.

Få hjælp til din opgave her!
 

Vi kan hjælpe dig med en fagmand til din gulvbelægning
 

Få et godt tilbud

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode

Om Altom-gulv.dk