blog_image

Lægning af trægulv | Den ultimative guide

 

 

Vejledning til lægning af trægulv - Sådan gør du
 

Har du før gået med tanken om at lægge dit eget trægulv? 

Der er mange ting, der skal tages stilling til, når man skal have nyt gulv - ikke mindst hvordan man bærer sig ad med opsætningen.

Denne guide vil trin for trin hjælpe dig med, hvad du skal gøre, og hvor du skal starte. Hermed vil den give dig et større overblik over hele processen.

Lægning af trægulv - Få hjælp med denne guide!


Hvilke værktøjer skal du bruge til lægning af trægulv?
 

Der skal bruges en masse udstyr, når der skal lægges trægulv. Det meste af udstyret er standardudstyr i de fleste hjem og resterende kan købes i diverse byggemarkeder.

Det er klart en fordel at være flere om at lægge det nyt trægulv. Dette grundet der vil være mange tunge løft i forhold til de brædder/planker, der skal bruges og justeres. herefter også i forhold til udskæringen af træet, så trægulvet kan blive monteret helt fejlfrit.

Ud over træplankerne er følgende udstyr brugbart:

En rød boremaskine1. Bore- og eller skruemaskine 

En god skruemaskine er vigtig, når der skal lægges gulv. Dette til når du skal bore hul i brædderne til skruer eller andre opgaver længere inde i processen.

Skruemaskinen er også langt mere effektiv end en almindelig skruetrækker og vil spare dig en masse tid.

2. Kap-, gerings-, og rundsav

En kap- eller geringssav er vigtig til dig hvis dit gulv ikke er helt standart. En kapsav

Brædder vil typisk komme i fast mål, der kan gøre det svært at kommer ind i de snørklede hjørner.

Derfor kan en sav som denne være smart, så du kan skære brædderne til så de passer til dit hjem. 

Der findes også varianter af disse typer save, som du kan indstille, så plankerne bliver savet i en specifik vinkel.

Rundsaven er kraftig og alsidig og derfor også brugbar til gulvlægning. Den er god til at lave lange dybe snit.En gul rundsav

Kap- og geringssaven er dog at foretrække, da brug af rundsaven kræver, at man kan skære helt lige.

Fordelen ved rundsaven er dog, at den kan indstilles, så den kan skære til en forudindstillet dybde.

3. Gulvskruer eller klikgulv

Medmindre du køber brædder med klik skal du sørge for at have gulvskruer til din lægning af trægulv.

Desuden er gulvskruerne meget effektive til at fastmontere gulvplankerne solidt.

Det vigtigste er, at disse skruer skal kunne fastmontere dine gulvplankerne solidt og effektivt.

Størrelsesforholdene på disse skruer er meget forskellige og kommer tit an på hvor store brædder og planker du skal bruge til at lægge dit gulv.

Du kan eksempelvis få skruer 56 mm eller 75 mm. Dette størrelsesinterval er det mest normale at bruge til lægning af trægulv. 

De fleste skruer er dog omkring 4 mm i diameter.

4. Koben

Det er ikke altid nemt at skubbe samlingerne af gulvplankerne sammen med hænderne, eller at skulle sætte plankerne i spænd.Et sort koben

Du vil også helst have monteret gulvet helt tæt og det kan kobenet nemlig hjælpe dig med.

Det er også i disse situationer, det er med til at gøre det lettere for dig selv, hvor det ellers havde været svært.

Deruodver er kobenet også brugbart, hvis det gamle plankegulv skal op. 

5. Isolering

At få isolereret er en super god idé under hele gulvlægningsprocessen.

Derfor skal du have fat i noget Rockwool eller anden form for isolering, også i en passende tykkelse. 

Herefter skærer du til med enten sav eller kniv, det skal nemlig passe til underlægningen af dit gulv. 

Isolering er som sagt fornuftigt, men ikke altid et must.

6. Tommestok

Tommestok er et uundværligt værktøj under gulvlægning, da målingen og monteringen helst skal være så præcis så mulig.En gul tommestok

Hvis måling og montering er upræcist, kan du risikerer at gulvet kommer til at lægge skævt eller at brædderne ikke passer i størrelsen.

Derfor gør du netop dette uundgåeligt ved hjælp af tommestokken.

7. Sandpapir

Sandpapiret skal bruges til at slibe samlingerne, inden plankerne bliver lagt sammen.

Sandpapir er nemlig med til at jævne ud, hvor samlingerne ikke er 100% jævne. Fint sandpapir med korn omkring 200 og en slibeklods vil gøre arbejdet helt perfekt.

På den måde sørger du for at dine brædder bliver helt fint slebne så dit gulv bliver flot og fint og er klar til at blive lagt.

8. Spændetvinge, lister & murpap

Spændetvinge er den perfekte løsning til at sætte gulvplankerne i spænd, når der skal hamres, skrues og monteres. Dette så planken er klar til at blive lagt. Et godt tip når planken sættes i spænd, er at bruge en monteringsklods for ikke at ødelægge samlingerne på de nye planker.

Denne monteringsklods kan være et tykt stykke træ du har haft brugt fra tidligere, eller bare en klods af træ der er massiv nok til at holde igen. Det skal nemlig helst ikke gå ud over de nye planker.

Lister skal sættes op som en af de sidste ting under monteringen af gulvet. De sørger nemlig for at der ikke er hulrum langs kanterne mellem gulvet og væggene omkring.

Under listerne opsættes murpap der er små, fine og tynde plader af træ. Disse sørger for at gulvet ikke kommer til at knirke når man går på det, hvilket derfor er utrolig praktisk. 

 

9. Tømrerblyant & TrælimEn tube med trælim

Tømrerblyanten er tilmed også vigtig, når du skal optegne, måle og markere og derfor også noget, du skal have klart inden du går i gang.

Trælim anvendes til at lime enderne af træstykkerne not og fer sammen så planker endeligt kan blive hægtet sammen til gulvplanker. Derudover bruges det også til lister. 

OBS: Not og fer (eller pløjet-samling) er teknikken som er mest kendt til at forbinde to stykker træ, eksempelvis brædder.
 

Sådan starter du din lægning af gulvet
 

Du har nu sørget for alt udstyret, fået målt/tegnet op og valgt trægulvstype, så nu er det endelig tid til at komme igang.

Der er dog lige to vigtige ting, vi ikke må glemme, inden vi går rigtig igang. Det er:

Tøm rummet: Alt inventar, materiale, gammelt gulv -  ALT skal tømmes for at skabe den bedst mulige arbejdstilgang og effektivisering.

Strøm og øvrige elektriske kabler: inden du starter hele gulvprocessen skal du overveje om strøminstallationer langs paneler eventuelt bør føres under gulvet, samt om du har brug for øvrige kabler og ledninger.

Her ville det eventuelt være optimalt at blive rådført at din elektriker, inden du går i gang.

I de fleste tilfælde handler det bare om at man lige for tænkt hvad der skal til og hermed bruge sin sunde fornuft.
 

Trin 1 - Lægning af trægulv på strøer eller betonunderlag
 

Der er selvfølgelig flere måder at lægge et gulv på, og alt handler om præference. En metode er at placere en planke med dobblet not (og fer) ca. en til to meter inde i rummet og placere den helt lige i vater og i vinkel i forhold til de to parallelle vægge.

På den måde kan gulvet lægges færdigt fra døren af og de første par meter ind i rummet. Herfra kan gulvet lægges fra planken med dobbelt not  og ud til den ene side af væggen.

Husk at få isolering i form af eksempelvis rockwool i hulrummene, så de ligger under brædderne på gulvet. Efter rockwoolen, lægges strøer så gulvet har et fast underlag. 

Står du i en situation hvor du allerede har lagt isolering, skal der bare lægges strøer ovenpå denne.

Hvis du derimod har betonunderlag kan det være du også behøver anden form for isolering end rockwool, da det kan have en for stor tykkelse.

Det smarte ved denne fremgangsmåde er, at det gamle gulv fjernes trinvist samtidig med, at man lægger det nye. Efter man er færdig den ene vej, hives gulvet selvfølgelig op og fjernes den anden vej ovenpå den isolering og det strøer der er lagt.

Du kan eventuelt placere flyttekasser, tæpper eller lignende beskyttende materiale på det nye bare gulv, så du ikke får lavet mærker eller ridser i det.

En tømrer tegner en lige streg på et gulvbræt med en rød blyant

Trin 2 - Montering af trægulv - Hvilken retning?
 

Når der er målt op og den første planke er blevet monteret væg til væg, skal gulvplanken skrues godt fast til lægterne. Brug et lille træbor til at bore et hul, så skruerne nemt kan komme ned igennem not'en.

Er der knaster i gulvplankerne, kan du med fordel forbore, så træet ikke flækker, når plankerne skrues i.

Medmindre det er klikgulv, skal gulvet herefter skrues og fast med de gulvskruer, du har anskaffet dig. Dette sker vertikalt, da de nemlig skal lodret ned igennem brædderne. Det kommer som sagt også an på, hvor dybe dine lægter er, men normalt siger man, størrelsen af skruen skal være mellem 50-80 mm.

Efterfølgende limer du not og fer sammen. Dette sker horisontalt, nemlig vandret. Her er det vigtigt, du måler op med tommestok og blyant, da disse planker skal placeres i en fingerspids bredde i hver ende langs væggen så du ved hvilket retning gulvet skal have.

Her kan du eventuelt bruge et koben til at skubbe det sammen mellem brættet og endevæggen. Dette gøres, så der er plads til listerne.

Hvis der er problemer med at holde styr på plankerne, kan du spænde det første træstykke op mod det gamle gulv med spændetvingen, du har anskaffet dig.

Placer nu den næste række træplanker og mål op for hver ny, der skal monteres. Dette er vigtigt, da dine vægge kan være skæve, og du derfor helst skulle få det mest præcise resultat som muligt i forhold til hvilken retning gulvet skal ligge.

Derefter skal du have fat i monteringsklodsen som nævnt tidligere, denne skal nu bruges til at banke det sidste stykke af planken/plankerne på plads. 
 

Trin 3 - Opfølgning, lister & murpap
 

I den afsluttende del af projektet, når gulvet er lagt, skal der monteres lister for at karmene i gulvet ikke står åbne langs væggene. Efterfølgende kommer der under listerne murpap, så gulvet ikke knirker.

Det er meget forskelligt hvor længe det tager at lægge trægulvet. Det kommer nemlig helt an på, hvor meget erfaring der haves og hvor mange personer i er om det.

Familie og venner er en klar fordel i en situation som denne - også i forhold til at opfølge på det endelige resultat af dit færdige trægulv. Hermed har du dig et helt nyt trægulv som du kan være så stolt at sige du selv har kreeret.
 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode

Om Altom-gulv.dk