blog_image

Ludbehandling af gulve | Din essentielle guide til et naturligt og solidt trægulv

læsetid: 6min

Har du længe gået med drømmen om at give dine trægulve en ordentlig overhaling? 
Ved at bruge ludbehandling kan du opnå et klassisk og solidt trægulv med et super flot finish. 
Vi har samlet en masse tips og tricks til, hvordan du bedst ludbehandler dine gulve, og opnår det bedste resultat. 

Inden du går i gang med din ludbehandling!

Hvad er lud? 

Lud, læsket kalk, eller kalkvand, kært barn har mange navne. Lud forekommer, når du brænder kalk ved en meget høj temperatur. Det restprodukt der kommer fra det brændte kalk, er en fin pulver. Når du blander det sammen med vand, skabes der en meget stærk og ætsende basisk væske. Denne væske kalder vi lud. Den kan vi bruge, til at behandle træmøbler og gulve. 
Lud består primært af kalk, vand, voks og harpiks.

Husk!!  - Det er vigtigt, at du husker at bruge både sikkerhedsbriller og handsker, da lud er stræk basisk. 
 

Brug af lud i gamle dag 

Brugen af lud som gulvbehandling har været kendt i mange århundreder. I gamle dage havde gårdmændene en frostfri kalkhule på hver en gård.
Der opbevarede de læsket kalk. Når det blev forår, og kørerne skulle på græs, brugte de kalkvandet til at desinficere staldene. Når de så var færdige, blandede de, de sidste rester med vand og skurrede alle gulvene i huset.

 

Typer af ludbehandling 

Inden du graver dig ned i at ludbehandlingen, er det vigtigt at få styr på fagtermer og gulvmaterialer. Der findes nemlig to forskellige slags lud - Naturlud og hvid lud. 
 

Hvid lud -

Ved brug af hvid lud opnår du en lys og hvid overflade, som gør træets naturlige struktur mere fremhævet.

Naturlig lud

Ved brug af naturlig lud beholder du træets naturlige farve. Ligesom ved den hvide lud kommer træets naturlige struktur frem.
Naturlud gør dog også træet mere ru, i forhold til både lak og oliebehandlinger.  

 

Husk at undersøg hvilken træsort dit gulv er 

Når du ludbehandler dine gulve, er det vigtigt at du ved, hvilken træsort dine gulve er. Nogle træsorter tager dårligt imod ludbehandling, og ved forkert anvendelse kan lud i værste tilfælde føre til misfarvning. 
Når du ludbehandler dit gulv, vil der ske en naturlig udskydning og formindskelse af farveændringer i træet. Det er dog vigtigt at du husker, at det ikke må betragtes som en overfladebehandling.
Træet tager nemlig skade uden en efterbehandling med sæbe, og derfor må det ikke betragtes som overfladebehandling. 

OBS:  Det er meget vigtigt, inden du ludbehandler dit gulv, at gulvet er blevet høvlet eller slebet.
Hvis der er den mindste rest af tidligere overfladebehandlinger, vil luden nemlig ikke kunne trænge igennem træet.

Når gulvet er slebet og høvlet, er det vigtigt, at der støvsuges og vaskes grundigt af. Gulvet skal være støvfrit, inden du går i gang. 
Når lud bliver påført, trænger det ned i træets naturlige porer og sprækker. Her tørrer luden, hærder og bliver til kridtsten. 

Sammen med træets harpiks skabes der en meget stærk og solid overfalde. 

 

 

Selve ludbehandlingen 

Når du har været alle disse trin igennem, er du klar til at gå i gang med ludbehandling af dit gulv. 
Når du skal i gang med at ludbehandle, hælder du din ludblanding op i en passende størrelse spand, gerne på 5-10 liter.

Normalt er størrelsesforholdet 1 liter lud til pr. 102. Det er vigtigt med omrøring, så blandingen forbliver jævn. 
Med en flad pensel, gerne i nylon, påfører du luden i et jævnt lag. Det anbefales at luden påføres i gulvets længderetning.
Du må gerne male ind over dine forrige strøg, så du ikke misser et område.

Når du har malet gulvet færdigt, skal gulvet tørre.
En god ide er at give det en ekstra omgang efter en time, så du er sikker du har dækket alle områder.
Normalt ligger et ludbehandlet gulvs tørretid på omkring 8 timer.
Vær ekstra opmærksom på ikke at betræde gulvet, når det tørre! 

 

Væk med kridtet! 

Når du har ludbehandlet dit gulv, vil det forekomme kridtet og mat. Kridtet på gulvet efter behandlingen er ludrester, som ikke er trængt ned i gulvet. 
Den overskydende lud kan nemt fjernes  med en gulvklud dyppet i rent vand. Her kan du tage ét bræt ad gangen, og hele tiden opvride kluden i vand. 
Husk at vandet skal skiftes regelmæssigt, så ikke du blot rykker rundt på den overskydende lud.

 

Undgå misfarvninger

Mange glemmer, eller overser helt, at fjerne det overskydende kridt igen. Hvis det ikke fjernes, kan den efterfølgende behandling med sæbe, af dine ludbehandlede gulve, forårsage en misfarvning af gulvet.
Du risikerer dermed, at sæben der bruges til efterbehandlingen, vil gøre gulvet gult, og give det et gråligt skær. Når gulvet er aftørret, skal det stå og ’hvile sig’ i et par timer.
Hvis træet har ’rejst sig’, kan du slibe efter med et finkornet stykke sandpapir i længderetningen af brættet. Husk igen at feje og støvsuge efterfølgende. 

 

Efterbehandling med sæbe

Selve Ludbehandlingen er nu færdig, og det er tid til efterbehandling med sæbe. Mange anvender ofte den forkerte sæbe, eller undlader helt at bruge den.
Det vil gøre, at gulvet i fremtiden bliver svært at holde pænt og rent. Når du har ludbehandlet dit gulv, er det vigtigt, at det bliver efterbehandlet korrekt. 

Ludbehandlingen gør, at hver eneste porer i gulvet står åben. Du vil gerne holde på den kridtsten, der er blevet dannet, med hjælp fra gulvets naturlige harpiks.
Det er med til at gøre overfladen modstandsdygtig overfor snavs, og det er derfor vigtigt, at du skaber en slidstærk hinde. Det kan gøres med hjælp fra sæbe. 
 

Dette skal du huske når du vælger sæbe

Når du efterbehandler dit gulv med sæbe, er der stor forskel på hvilken type og kvalitet, du kan anvende. Det vigtigste er dog, at sæben skal indeholde en så høj fedtprocent som muligt.
Det er med til at holde på den lud, du lige har påført.  En anden faktor kan være, at sæben ikke skal indeholde tilsatte olier. Den skal i stedet være naturlig, og uden for mange kemikalier i. 

Før du vasker dit gulv med sæbe, skal du gøre dit gulv vådt, med almindeligt koldt vand, for at blødgøre gulvet først. 
Når du vasker dit gulv med sæbebehandlingen, skal vandet føles fedtet imellem fingrene. Som tommelfingerregel anbefales  2-3dl sæbespåner til 10 liter lunkent vand.
Hvis vandet er for varmt, kan det give et mat resultat. 

 

Sådan gør du

Med en god gulvklud skures gulvet i træets længderetning, og kluden dybes i sæbevandet for hvert gulvbræt. Derefter skylles kluden efter i det rene vand, inden den igen dyppes i sæbevandet.
Når hele gulvet er vasket, skal gulvet have mulighed for at tørre.

Anden omgang af skuringen forgår med en gulvklud og en håndskrubbe med børster af mellemhård kvalitet.
Sæben påføres kluden, og med skrubben masserer du sæben ned i træet. Husk at dyppe kluden i sæbevandet, og rense den med det rene vand.  

 

Gentag sæbebehandlingen 

Du skal gentage sæbebehandlingen min. 5-6 gange, og gerne mere end det.
Jo flere gange du sæbebehandler dit ludbehandlede gulv i starten, jo mere slidstærkt vil det blive, og derfor lettere at holde i det daglige.  

 

Vedligeholdelse af ludbehandlet gulv 

Som med alt andet, skal tingene engang imellem gøres rent. Selv dit ludbehandlede gulv. 
Hvis ludbehandlingen er gjort korrekt, vil det dog være nemt og holde sig pænt mange år frem. 

Når du skal vedligeholde dit ludbehandlede gulv, er det vigtigt at bruge en sæbe, der passer til dit gulvs ludbehandling. 

  • Hvis du har brugt hvid lud, skal du bruge en hvid sæbe. Du kan også bruge ekstra hvid sæbe for et endnu lysere resultat. 
  • Hvis du har brugt en naturlud, skal du bruge en natursæbe



Når du vasker dit gulv, skal du bruge varmt vand og en ren moppe. Husk ikke at bruge for meget vand da der kan forekomme vandsamlinger, der kan give grimme mærker. 

OBS: igen er det vigtigt at du vasker med træets årer.

 

Når du er færdig med gulvvasken, skal du huske at tørre efter med en opvredet klud. Dette er for at fjerne det overskydende vand, og undgå evt. grimme mærker.
Alt dette er med til at holde et flot og smukt trægulv mange år frem. 

 

Brug for mere vejledning omkring ludbehandling af gulve? 

Vi står altid til rådighed med gode fagmænd, og eksperter, hvis du yderligere har brug for råd til ludbehandlinger.  

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode

Om Altom-gulv.dk