blog_image

Varme i gulvet | Sådan udnytter du gulvvarme bedst

Læsetid: 5 min. 

Det altid rart at komme hjem til et dejligt velopvarmet hus. 
Der er mange fordele ved at have varme i gulvet.

Med varme i gulvet slipper du for grimme radiatorer, og så er det nemmere at regulere varmen i din bolig.
På den måde får du en mere jævn opvarmning. 

Fordele ved varme i gulvet


En af de mange fordele ved at have varme i gulvet, er at du undgår fodkulde.
Varmen fra gulvet vil fordele sig meget mere jævnt i din bolig, når du bruger gulvvarme, end hvis du f.eks. kun benytter dig af varme fra radiatorer.

Ved varme i gulvet, slipper du også for at skulle gøre rent imellem revner og sprækker og under radiatorrør hvor det er svært at komme til.
Udover at være svære at gøre rene, så fylder radiatorer også rigtig meget i rummet, og være knapt så pæne i ellers vel indrettet hjem.
Du får altså større frihed til at indrette og møblere dit rum, ved at have varme under gulvet. 

Gulvvarme typer – hvilken løsning bør du vælge? 


Overordnet findes der findes 3 forskellige typer af gulvvarme. 
Når du vælger gulvvarme, er det vigtigt, at du vælger, efter hvad der passer bedst til dine behov. 

Før du begynder at kigge på typer af gulvvarme, er det vigtigt, at du tjekker, om du har ordenlig isolering under gulvet.
Hvis ikke dit hus er ordenligt isoleret, vil alt varmen sive ud igennem revner og sprækker, og det vil kunne ses på din varmeregning. 

gulvvarme med termostat


El-gulvvarme 


Hvis du vælger el-gulvarme, vil det være med til at give dig et varmt og behageligt gulv året rundt.
El-gulvvarme kan også køre om sommeren, hvor centralvarmeanlægget som regel er slukket.  
Det er ofte den dyreste løsning, da el-gulvvarme er dyre i drift end vandbasereret gulvvarme.

Det kan også hurtigt blive en dyr fornøjelse hvis dit hus er dårligt isoleret.
Derfor anbefales det at bruge el-gulvarme som komfortvarme, og som supplement til andre varmekilder i huset. 

El-gulvvarme er baseret på et net af elektriske tråde, der bliver varmet op, når der løber strøm igennem.
Trådene kan enten støbes ned i et betongulv, eller lægges under plankerne i et trægulv.
Hvis elvarmen støbes i beton, vil det som regel blive støbt ind i et tyndt slidlag, lige under betongulvets overflade.

Regler for el-gulvvarme 


Ifølge bygningsreglementet, er det er ikke lovligt at bruge el-gulvarme, som den primære opvarmningskilde i din bolig.  
Der er dog visse undtagelser: 

-    Hvis der allerede var monteret el-gulvvarmevarme i dit hus før 1994, hvor reglerne trådte i kraft.  
-    Som supplerende varmekilde, ved f.eks. opvarmning af yderrum eller loftrum. 
-    I sommerhuse, fritidshuse eller kolonihavehuse. 
-    Steder hvor der er brugen af elvarme er begrænset som f.eks. badeværelsesgulve. 

Du kan etablere gulvarme, under de fleste typer hård gulvbelægning. Det egner sig dog typisk bedst til klinke, flise eller trægulv. 

Kan du have el-gulvvarme under et trægulv (h3)

Ja, du kan sagtens have elvarme under et trægulv. Hvis du skal have el-gulvarme under trægulv, så bliver det elektriske net gerne lagt på enten beton eller strøer af træ. 
Hvis det ligges ovenpå beton, støbes el-trådene typisk ind i et tyndt slidlag oven på selve betongulvet, men under trægulvets overflade. 

En ulempe ved varme under gulvet er, at hvis systemet går i stykker, så skal gulvet brydes op, og det er en dyr affære. 

gulvvarme


Vandbåren gulvvarme 


Vandbåren gulvvarme kan erstatte, eller supplere dine radiatorer. Du får også en mere behagelig og jævn varme ved vandbåren gulvvarme.
Det er den dyreste, af de 3 typer gulvvarme, når det kommer til installation.
Til gengæld er den også meget billigere i drift. 

Ved vandbåren gulvvarme, ledes varmt vand igennem rør af enten kobber, stål eller plast.
Netværket af rør bliver tilsluttet boligens centralvarme. Inden tilslutningen vil de blive støbt ned i betongulvet.

Vandbåren gulvarme kan enten erstatte, eller supplere boligens centralvarme. 
Igen kan en ulempe være, at etableringspris og evt. reparationspris er meget høj. 

Regler for vandbåren gulvvarme 


Arbejde med vandbåren gulvvarme, bør som regel udføres af en gulvekspert eller en VVS ‘er. 
Hvis du selv har den nødvendige erfaring og viden, kan du udføre arbejdet med støbning af varmeslanger, eller montering af gulvvarmen under et trægulv.  

OBS: Du må ikke selv tilslutte slangerne til boligens varmeanlæg, da det ifølge lovgivningen skal gøres af en autoriseret VVS’ er.   

Luftbåren gulvvarme 


Luftbåren gulvvarme er stadig en relativ ny måde at have varme i gulvet på.
Det er indtil videre kun brugt i Norge, og er først lige kommet til Danmark.  
Ved luftbåren gulvvarme er det varm luft der bliver ledt igennem ventilationsrør, som er støbt ind i underliggende betonplader.

Den varme luft bliver drevet frem af et ventilationssystem.
Det er stadig et meget nyt system, og er endnu ikke særlig udbredt iblandt almindelige hjem. 


Alle 3 typer gulvvarme bliver styret af en termostat du enten kan styrer manuelt, eller sætte til at regulere automatisk.
Da gulvet først skal opvarmes eller afkøles, kan der gå lidt længere tid,
før termostaten reagerer. Det gælder især hvis dine varmeslanger er støbt ind i beton. 

Gulvvarme under trægulv 

Gulvvarme under trægulv er en effektiv måde at få varme på.
Trægulv med gulvarme bliver langt hurtigere varmet op end f.eks. et betongulv med gulvvarme.

Træet i gulvet er mere varmeledende end betonen. Alle typer træ kan bruges på gulv med gulvvarme.
Der kan dog være forskel på hvordan træsorterne  bliver påvirket af varme. 

OBS: Det er vigtigt at huske at installere en fugtspærre, når du arbejder med trægulv, som naturligt vil være fugtfølsomt.
Fugtspærreren vil være med til at beskytte gulvet fra opstigende fugt og stråler der kommer fra undergrunden, også kaldet radonforurening.  

Som hovedregel må temperaturen ikke blive højere end 25-27 grader for trægulv. 
For høje temperaturer kan forårsage, at trægulvet slår revner og tørre ud.

For at sikre at temperaturen ikke overstiger de 25 grader, kan du indbygge en føler.
Den vil automatisk skrue ned for varmen, hvis temperaturen bliver for høj. 

Både el- og vandbåren gulvvarme kan du benytte til trægulv.
Ved vandbåren gulvvarme er det muligt at få skræddersyede systemer, der består af vandslanger og varmefordelingsplader.
De ligges under gulvet mellem strøer og bjælker, der er med til at bære gulvet. 


Hvad koster det at få lavet gulvvarme? 

Som nævnt tidligere er der forskellige prisklasser af gulvvarme, alt afhængigt af, hvilken løsning du vælger. 
El-gulvvarme er billigere at installere, end vandbåren gulvvarme. Den vil dog være dyrere i drift, og især hvis dit hus er dårligt isoleret.

El-gulvvarme fungerer bedst til små rum, som f.eks.  badeværelsesrum. Her er overfladen der skal opvarmes, ikke er så stor. 
Derimod er vandbåren gulvvarme dyr at installere, men vil på sigt tjene sig selv ind. Det vil ske i form af sparet elektricitet.  
Vandbåren gulvvarme er derfor også mere miljøvenligt, end el-gulvvarme. 

Det svært at præcisere prisen på et gulvvarmeanlæg, da det som regel er nødvendigt at fjerne det eksisterende gulv.
Det er altid en god ide at få et uforpligtende tilbud af en kvalificeret fagperson, til at hjælpe dig.

En typisk pris på el-gulvvarme ligger på ca. 250kr. pr.m2. Dette er hvis du selv laver så meget som muligt, og er uden de nødvendige materialer.
Vandbåren gulvvarme ligger derimod på 430kr.pr.m2. hvis du gør det selv, og er uden materialer. 

Prisforskellen bliver dog betydeligt større, hvis du skal have en fagmand til at installere varme under gulvet.
Alt efter om du skal have installeret el eller vandbåren gulvarme, kan prisen ligge på helt op til 2.200kr pr.m2.
Det er inkl. arbejdskraft og materialer, og hvis du skal have det eksisterende gulv fjernet.  

Få hjælp til installation af gulvvarme her!

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode

Om Altom-gulv.dk