blog_image

Vask af trægulve | 5 gode råd til vask af trægulve

Læsetid: 7 min. 

Føler du også at det kan være svært at finde rundt i de forskellige rengørings guides på nettet? Syntes du også at det kan virke uoverskueligt, hvad du må, og hvad du ikke må?
Her får du det samlede overblik over, hvilken pleje der passer bedst til dit trægulv.  Vask af trægulv behøver nemlig ikke være mere kompliceret end som så.
Inden vi dykker ned i hvordan du vasker de forskellige trægulve, kommer her 5 gode råd til rengøring og vedligeholdelse uanset hvilken type trægulv du beskæftiger dig med.
 

5 gode råd til vask af trægulv

  •  Start med at støvsuge, eller tørre gulvet af med en tør klud. Derved fjerner du alt overfladesnavs, inden du går i gang.
  •  Det meget forskelligt hvilke rengøringsmidler de forskellige typer af gulv kan tåle. Nogle gulve kan tåle vask med lidt kraftigere rengøringsmidler, hvor andre ikke kan. Det er derfor meget vigtigt, at du altid er opmærksom på hvilken type trægulv, du skal rengøre.
     Hvis du bruger en forkert sæbeopløsning, kan det nemlig både slide og skade gulvet
  •  Tør altid efter. Efter en gulvvask er det vigtigt, at tørre efter med en tør klud eller moppe. Uanset hvilken type gulv du har. Hvis ikke der bliver tørt ordenligt  efter, og vandet får lov at ligge for længe, kan der opstå vandskader. Det kan sætte sig som grimme mærker i gulvet.  
  •  Det vigtigt at rykke alle møblerne ud engang imellem, så du kan få vasket hele gulvet. Hvis du kun vasker dele af gulvet, kan du risikere at farven bliver ujævn    med tiden.

    Ekstra tip: Ved vask af trægulve anbefales det, du vasker det minimum en gang om måneden. Gulve der hyppigere bliver brugt som f.eks. køkkengulve, bør vaskes oftere så det beholder sin pæne overflade.

 

En kvinde der vasker gulv

 

Vask af ubehandlet trægulv

Ubehandlede trægulve kan være super flotte. De kan dog også være sværere at vedligeholde end andre gulve. Derfor kræver gulvet også, at det får den omsorg det har brug for. Ubehandlede trægulve suger nemlig hurtigere skidt og snavs til sig end andre gulve.
En grundig vask af ubehandlet trægulv, vil gøre det nemmere at holde gulvet rent og pænt på sigt.

Hvis du regelmæssigt vasker dit gulv med almindelige sæbespåner, kan du sparer dig selv for meget slid, og efterarbejde.
Det ubehandlede trægulv har større sandsynlighed for at blive beskadiget. Det har nemlig ikke den samme beskyttende overfladebehandling som andre gulve.

 

Har du tørt eller fedtet gulv?

Ved vask af ubehandlede gulve, skal du overveje om dine gulve ser tørre eller fedtede ud.
Hvis du har vasket for meget med sæbespåner, kan der opstå spor af sæbefilm.
Det kan være med til at gøre gulvet fedtet. Hvis du derimod har et tørt gulv, kunne det tyde på, at gulvet mangler fedtstof.

Tørt gulv

Hvis dit gulv er meget tørt, er varmt vand og sæbespåner altid det bedste middel.
Opløs det grundigt i varmt vand, og husk at skifte vandet når vandet bliver snavset. Som regel anbefales 5 liter vand til en liter sæbespåner.
Undgå at gå på gulvet, før gulvet er tørt.

 

Fedtet gulv

Hvis du syntes dit gulv ser fedtet ud, kan du vaske dit gulv med universal rengøring. Du følger blot doseringsvejledningen, og blander det op med varmt vand.
Vær dog opmærksom på, at du ikke skal gøre dette for ofte. Universalrengøring vil nemlig fjerne snavset, ved at trække fedtet fra gulvet.
På den måde dræner den samtidig dit gulv for sine naturlige olier.

 

Ekstra tip: Hvis du i stedet vil forkæle dit gulv lidt ekstra, kan du bruge en sæbe specielt lavet til vask af ubehandlede trægulve.
Du kan vælge imellem natursæbe, der giver en gylden overflade. Du kan også vælge en lys pigmenteret sæbe, der giver en lys overflade.
Begge er med til at give gulvet ekstra beskyttelse.  

 

Er dit gulv ekstra snavset?

Hvis dit gulv er ekstra snavset, skal der lidt mere til end som så.

  • Opløs dobbelt så mange sæbespåner som der står på pakken i vand.
  • Skrub grundigt gulvet med sæbeopløsningen og en hård børste.
  • Skift vandet undervejs.
  • Der vil ligge sig en skumlage oven på gulvet, hvilket er med til at trække skidt og snavs op af gulvet.
  • Vask til sidst gulvet med rent vand

Tip: Hvis dit gulv er blevet kedeligt at se på, kan du give dit gulv en omgang med trærens, og derefter vaske det med sæbe. Så vil det igen opnå en flot finish. 

 

Vask af lakeret trægulv

Der er delte meninger om, hvordan du korrekt vasker et lakeret trægulv. Begge metoder har hver sine fordele.

 

Metode 1: Laksæbe til vask af lakeret trægulv

Når du skal vaske dine lakerede trægulve, kan du vælge at bruge en laksæbe.
En laksæbe er især effektiv til at fjerne snavs og skidt, og er især god til gulve der skal vaskes hyppigt. En laksæbe vil heller ikke efterlader sæbefilm, som almindelige sæbespåner gør. Du blander blot op efter producentens anvisning med varmt vand, og vasker dit gulv.

 

Metode 2: Universalrengøring

En anden meget anvendt metode, og måske den mest benyttede, er helt almindelig vask med universal rengøring.
Universalrengøringen indeholder stoffer, som fjerner og opløser fedt og pletter.
Lakeringen af træet, er med til at give en beskyttende overflade. Den plejer dog ikke dit trægulv, ligesom laksæben vil gøre.Brug doseringsvejledningen og bland op med varmt vand.

 

Hvad hvis du har ridser i lakken?

Er der kommet ridser i lakken, er det vigtigt hurtigt at få skaderne repareret.
I forhold til hvor dyb ridserne er, kan du let gøre gulvet rent med en opvredet klud. Når gulvet så er tørt, kan du lakere igen.
Er ridsen gået igennem lakken anbefales det, at du kontakter en gulvspecialist

 

En kvinde med en gulvspand

Vask af olierede gulve

Ved et oliebehandlet trægulv, er olien trængt ned i træet og har mættet dens porre. Det gør, at det ikke vil optage fedt og snavs, så længe træet er rigeligt mættet med olie.
Det er derfor vigtigt at oliere træet, så det ikke udtørrer.
Ved vask af olierede gulve er det meget vigtigt at du IKKE benytter universalrengøring.

Universalrengøring er med til at affedte overflader, og den vil gå ind og opløse olien, og træet vil dermed miste sin beskyttende overflade.
Sæbespåner og olierede gulve, er heller ikke en god kombination. Sæbespånerne vil gå ind og lukke træets porre, og det kan medføre at træet vil udtørre og revne.

Ved vask af olierede gulve, er det en god ide at bruge en egnet oliesæbe, der passer til behandling af dit gulv.
Bland altid sæben i lunt vand, efter det anbefalede forhold fra producenten.

Når du skal rengøre dit olierede gulv, er det vigtigt at huske ikke at bruge for meget vand. Overskydende vand efter gulvvasken, kan ligge sig og give grimme mærker.
Det er derfor også vigtigt at vaske med årenes retning. Det overskudende vand vil nemlig lægge sig i træets årer, og derfor ikke kunne ses.

 

Vask af ludbehandlede gulve

Ved vask af ludbehandlede gulve er det også en god ide at benytte sig af en blanding af varmt vand og sæbe.Ludbehandlede gulve, har ekstra brug for pleje, da selve ludbehandlingsprocessen har været hårdt for træet, og strippet det for en masse naturlige olier.
Derfor skal vi bruge en sæbe med en lav PH-værdi til at vaske vores gulv, for at tilfører det en masse næring.

Alt efter hvilken type ludbehandling du har brugt, kan du enten bruge en natursæbe, der vil give gulvet en gylden farve, eller en mere hvidpigmenteret farve, der vil lysne gulvet.
Det også en god ide at vaske dine ludbehandlede gulve regelmæssigt, for at beholde det flotte finish.
Som sagt er vask af trægulve ikke den store videnskab. Alt der kræves, er bare lidt sæbe, varmt vand og noget knofedt!

 

Få mere hjælp til dit gulv her!

user
Hanne February 12, 2020 10:05 am
Gode råd der giver et godt overblik!
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode

Om Altom-gulv.dk